baby-shoes_color
LOGO2_L (2)
moon-684130

Ammeproblemer

Urolig baby under amning - hvad gør jeg? 

Et uroligt måltid kan frustrere både din baby og dig som mor. Din kaste sig rundt i din favn, og brystet kan falde ud af munden. Det kræver kræfter at lægge dit barn til mange gange under et måltid, og en sulten baby vil være utålmodig og måske frustreret.

Når din baby ofte er urolig under amning, kan det skyldes flere faktorer, som vi vil gennemgå her:

Refluks

Reflukssymptomer vil være, at din baby ofte vil få mælk galt i halsen og blive frustreret. Dette kan blive forstærket, hvis du har en stærk nedløbsrefleks (altså at mælken kommer hurtigt ud i starten af amningen).

Din baby vil også generelt reagere på at blive lagt ned, fordi mælken løber tilbage i halsen og kan genere. Dette gælder både under amning, men også ved pusling og sovetid.

Læs mere om refluks her

Umodent tarmsystem, forstoppelse eller urolig mave

Nogle oplever, at babyer vrider sig, krummer sammen i mave og ryg eller smågræder ved bøvsning eller prutter. Og mange oplever dette i forbindelse med amning.

Du kan læse mere om maveproblemer her

Ømhed i nakke, lænd eller ryg

Din baby kan ikke finde ro ved dit bryst, fordi det gør ondt at ligge i en bestemt stilling. Måske kan du tolke det som om, at din baby har valgt et favorit-bryst, men det kan også være et tegn på, at det gør mere ondt i den ene side den anden.

Læs mere om ømhed i nakke, lænd eller ryg her

Øreproblemer eller mellemørebetændelse

Hvis din baby er urolig, når du lægger ham/hende fra dig, så kan det også være en idé at få undersøgt hans/hendes ører. Mellemørebetændelse kan give en stærk trykken for ørerne og dermed også ved amning.

Læs mere om øreproblemer her

Stramt tungebånd

Din baby kan have et stramt tungebånd to steder under tungen. Begge steder kan det give ammeproblemer, fordi din baby ikke kan skabe vakuum om dit bryst - eller måske kun kan opretholde vakuum i kortere tid af gangen. Det kan skabe stor frustration under amningerne, fordi din baby er sulten men måske ikke har kræfter til at få mad nok ind til at blive mæt.

Du kan læse mere om stramt tungebånd her

Søvnmangel

Hvis din baby er meget træt, så kan det være svært for ham/hende at holde koncentrationen under måltidet - eller han/hun vil falde i søvn under amning. Din baby oplever stor tryghed i din favn og særligt ved dit bryst, og det er helt normalt, at din baby falder i søvn undervejs.

Hvis din baby falder i søvn under måltiderne, så kan du opleve, at din baby vil spise oftere, fordi maven ikke bliver helt fyldt. Nogle ammeeksperter anbefaler, at du forsøger at holde din baby vågen undervejs for at fylde maven - for dermed at kunne holde længere pauser mellem amningerne. Du skal vælge den model, som du synes, passer bedst til dig som mor og din babys behov.

Med andre ord så behøver det ikke være et udtryk for ammeproblemer, at du skal amme din baby ofte. Tværtimod så vil babyer de første par måneder søge dit bryst ofte, både når han/hun er sulten og når han/hun søger tryghed.

Hvis du oplever udfordring med søvnen, så kan du læse mere her

Jeg ammer ofte og længe - hvad gør jeg? 

Amning fylder meget i starten af din babys liv. De fleste små babyer spiser rigtig mange gange i døgnet, og det er godt at lytte til dette behov, for de regulerer selv deres indtag af mad og behovet for tryghed ved dit bryst. Deres mavesække er små, og de har brug for meget energi til at vokse sig større.

Hvis du synes, at din baby virker fuldstændig umættelig, så kan der være udfordringer med ammeteknikken, og det kan være en god idé at få en ammeekspert til at kigge på, mens du ammer. Jo hurtigere du kan få rettet op på teknikken, des mere mæt og rolig bliver din baby.

 

info@koliktaktik.dk

 

 

 


 

Forside |Alt om kolikLær TaktikkenBlog | Køb onlineforløb | Om os |Mit univers |

 

Copyright  2018 KolikTAKTIK