Hvem sover mindst hjemme hos jer?

februar 11, 2018 Katja Eriksen

Vidste du, at forældre sover mindre end deres kolikbabyer?
Vores dataindsamling viser, at søvnen er under hårdt pres for kolikforældre. Det er måske ikke så overraskende endda, men vi var alligevel overraskede, da det viste sig, at forældrene sover mindre end babyerne.

Det viser sig nemlig, at forældrenes søvn er presset af flere faktorer end kun deres grædende, urolige babyer. Deres søvn er også under påvirkning af de fysiske og psykiske symptomer som hjertebanken, hovedpine, angst, rastløshed og uro i kroppen. Det er alt sammen en naturlig reaktion på den overbelastning, som kolikforældre bliver udsat for i perioden – og de færreste ved, hvad de skal gøre for at sikre roen i sig selv for at maksimere chancerne for søvn.

Af samme årsag er det lige præcis ’Søvn’, som er det første og største tema i vores onlineunivers. Hvordan sikrer du søvn og ro for BÅDE dig og din baby. Hvis du kan komme ind i en positiv spiral omkring jeres søvn, så vil mange af problemerne langsomt løsne sig af sig selv.

Kan du genkende, at det er svært at sove, selvom din baby endelig er faldet til ro om natten? Hvad plejer du at gøre for at falde i søvn, selvom din baby er vågen?

Du kan i øvrigt læse mere om vores indsamling af data her:
https://koliktaktik.dk/om-koliktaktik/

Klik her, hvis du vil læse indlægget på vores hjemmeside. Her finder du også et bonusdata vedrørende emnet: https://koliktaktik.dk/inspiration/